Hvis I er en gruppe, som vil lave en klatreklub, er det bare at gå i gang. Først skal man lave et udkast til vedtægter. Danmarks Idrætsforbund (DIF) har lavet en fremragende vejledning i at lave foreningsvedtægter. Det er en god ide at følge rådene i den vejledning, idet dårlige vedtægter kan give en mængde intern ballade og tidsspilde. Når udkastet er lavet, afholdes en stiftende generalforsamling. Man kan annoncere den stiftende generalforsamling i en bredere kreds, men vi har foreningsfrihed, så man kan også bare mødes nogle venner og stifte foreningen. Under stiftelsen skal der vælges en bestyrelse. Særligt hvis det er en lille forening, er det vigtigt, at man ikke bruger for meget energi på formaliteter. Fokuser på aktivitet - det er det som interesserer medlemmerne. Når foreningen er stiftet, kan det være en god idé at få den indført under klubber på klatresteder.klatreforbund.dk. Herved vil det være lettere for folk i jeres område at finde jer.
Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) har lavet en lille foreningshåndbog med diverse råd til den nystartede forening. Når foreningen er startet, skal der oprettes et medlemskartotek. Dette bør indrettes således, at man senere kan udtrække oplysninger om hvor mange medlemmer der er i aldersgrupperne under 18 år, 18-25 år og over 25 år i henholdsvis herrer og damer. Disse oplysninger er nemlig væsentlige, hvis man skal søge om kommunalt tilskud, optagelse i Dansk Klatreforbund e. lign.
Nogle klatreklubber opstår omkring en eksisterende klatrevæg, mens andre klubber selv bygger en eller får den bygget. Arbejdet med at bygge sin egen klatrevæg giver godt sammenhold i en ny klub og er væsentligt billigere end at betale sig fra bygningen af den. Men hvis det er grebet forkert an, kan mange penge være spildt. Det er derfor en god idé at trække på erfaringer fra folk, som tidligere har bygget en klatrevæg. Forbundet er naturligvis rede til at svare på spørgsmål angående bygning af klatrevæg. Hvis man betaler for at få væggen bygget, kan det anbefales at bruge et firma, som har erfaringer med denne type arbejde. Klatrevægsfirmaer kan findes under Links.
Sørg for at arbejdet foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvis I selv bygger! Bemærk, at hvis et medlem kommer til skade under bygning af en klatrevæg for klubben, så betragtes klubben i almindelighed som ansvarlig for denne arbejdsulykke. Klubben er derfor lovmæssigt forpligtet til at tegne en arbejdsskadeforsikring før byggeriet går i gang. En sådan forsikring får man automatisk ved indmeldelse i Dansk Klatreforbund.
Alle klubber, der beskæftiger sig med klatring, og som støtter formålet, kan optages som medlemmer. For at blive betragtet som klub skal klubben leve op til DIFs foreningsbegreb:
Prisen for medlemskab er som følger:
0 kr. grundkontingent for klubben
50,00 kr./medlem for medlem nr. 1-100
15,00 kr./medlem for medlem nr. 101-200
12,50 kr./medlem for medlem efter nr. 201
Et kontingentår går fra 1. januar til 31. december. Ved optagelse i kontingentårets andet kvartal skal betales 3/4, og ved optagelse i tredje kvartal skal betales 2/4 kontingent. Hvis en klub bliver optaget i kontingentårets sidste kvartal (1.10. - 31.12.) skal der betales for dette kvartal samt for hele det følgende år samtidig.
En klub, der skylder forbundet penge, skal ud over kontingentet betale restancerne for at blive optaget.
Som det forhåbentlig fremgår af forbundets hjemmeside, kan der være mange grunde for en klub til at melde sig ind i forbundet, men her skal blot nævnes 3 grunde, som umiddelbart kan gøres op i kroner og øre:
Indmeldelse sker ved at sende en udfyldt indmeldelsesformular samt klubbens vedtægter til forbundets sekretær, som også tager sig af spørgsmål vedrørende indmeldelse. Indmeldelsespapirerne kan godt sendes elektronisk. Indmeldelsesblanketten skal i så fald indscannes, så underskriften kommer med. Kontingentet indbetales på forbundets konto (reg.nr.: 1551, kontonr.: 0954993). Som meddelelse skrives "Indmeldelse af X-købing Klatreklub". Hvis vedtægterne ellers ser ud til at være i orden, vil de blive sendt videre til DIF til endelig godkendelse.
Nye eller nyindmeldte klatreklubber kan ofte have gavn af en løbende dialog
med en mere etableret klatreklub omkring store og små spørgsmål. Derfor har Dansk Klatreforbund
etableret en mentorordning, hvor den nye/nyindmeldte klub får en mentorklub i det første år.
Mentorordningen formuleres som et fælles projekt mellem den nye klub, mentorklubben og forbundet
med det formål at få klubben godt fra start. Projektet formulares typisk på baggrund af et
foreningsprojekt, hvor det klargøres hvilke særlige udfordringer den nye klub står over for.
Der udnævnes kontaktpersoner fra henholdsvis ny klub, mentorklub og Dansk Klatreforbund.
Mentorklubben hjælper den nye klub med store og små spørgsmål eventuelt med hjælp fra Dansk Klatreforbund.
Mentorklubben og klatreforbundet forpligter sig til på skift at møde op til et forud aftalt antal bestyrelsesmøder
og alle generalforsamlinger. Dansk Klatreforbund giver et beløb til projektet som kontaktpersonerne i
fællesskab kan bruge på tiltag til freme af projektets formål. Efter et år afsluttes projektet med en
skriftlig evaluering udarbejdet af mentorklubben, hvorefter mentorklubben tildeles et forudaftalt beløb
af forbundet som tak for hjælpen. Dette beløb kan mentorklubben bruge som den vil.
Denne side er sidst ændret 5. januar 2010