top of page

DEN GODE KLATREFACILITET

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et klatrecenter er meget mere end klatrevægge!
En velfungerende klatrefacilitet er et socialt og sportsligt værested. Et sted hvor man ”hænger ud”, træner og hygger sig med vennerne. Nogen træner alene, andre deltager i fællestræning eller holdtræning. Nogle klatrere tager mad og lektier med og fredag aften er ofte velbesøgt som erstatning for ”byen”.

 

Kulturen understøttes med bløde møbler som samler klatrerne, både før, under og efter træningen. I klatrecenteret skal de sportslige og sociale områder derfor helt eller delvist ”smelte sammen” – gerne med en cafè eller et åbent køkken som samler miljøet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Prioritering - Start med en Bouldervæg
Den perfekte klatre-facilitet indeholder klatrevægge til både Bouldering, Lead og Speed og ultimativt både indendørs og udendørs. Ofte deler man projektet op i etaper og må prioritere rækkefølgen.

Dansk Klatreforbund anbefaler at man starter med at bygge gode boulderfaciliteter.
En Boulder har stor kapacitet pr. m2. er let tilgængelig, lettere af finde lokaler til og relativt let at finansiere. Bouldering er en meget social aktivitet som gør det lettere at opbygge et stærkt klatremiljø.
En god Boulder-facilitet er det optimale ”første skridt” på vejen mod en komplet klatrehal.

Prioritet i rækkefølge
1  Boulder
2  Boulder og høj væg (Svært at finde lokaler til høj væg så overvej evt. høj væg udendørs)
3  Boulder, høj væg og speedvæg + udendørs boulder og høj væg

Husk de supplerende faciliteter
- Køkken / Cafe
- Toilet og omklædningsrum
- Rutebyg- værksted/lager
- Træningsrum

Imponerende klatrevægge
Klatrevæggenes udformning, design og finish har stor betydning for både den klatrermæssige og sociale kvalitetsoplevelse. Klatrevæggens grafiske udtryk har stor effekt og kan i høj grad ”skabe” et spændende idrætsrum. Klatrefladernes design - bredde, højde, vinkler og hældninger - er sportsligt vigtige, både i forhold til kapacitet, tilgængelighed og i hvor høj grad væggen understøtter sportslig udfordring og udvikling.

 

Klatrevæggenes flader
- Væggenes flader bygges i normalt træ-finér i god bæredygtig kvalitet. Min. 15 mm.
- Alle pladesamlinger skal have en vinkel over 120 grader således at kanter ikke kan benyttes som greb. 
- Mellemrum ved pladesamlinger maksimalt 2 mm.
- Væggen skal overvejende bestå af større ubrudte flader på min. 5 – 6 m2 for at give god plads til
  montering af store volumener
- Bouldervæggens nederste 40 cm. skal være lodret og helst i lige forløb for at sikre god kontaktflade til
  madras. Alternativt skal madrassen designes specielt til væggen.
- Væggenes overflader skal have friktionsoverflade svarende til fint slibepapir ”Korn 40 - 80”  
- Væggens skal have et mønster med 10mm. monteringsbøsninger til greb – ca. 150 mm. Mellem hvert hul.

 

Indretning, bæredygtighed, temperatur, lys, luft og akustik.
Når det nye lokale skal indrettes har placeringen af vægelementerne stor indflydelse på den rumlige oplevelse. Den bedste klatrefacilitet opleves lys og åben men alle brugergrupper skal tænkes ind i indretningen og det er ofte en god løsning at bruge boulder-væggene som rumdelere for at skabe mindre ”rum i rummet”. På den måde kombineres det åbne og livlige område med områder som er mindre eksponerede. Det er godt til begyndere og til undervisning.
 

Lokalet skal være opvarmet og den optimale temperatur er ca. 18 grader. Det kan stærkt anbefales at klatreområdet får så meget naturligt lys som muligt, især fordi klatrevæggene med deres overhængende sektioner har tendens til at skabe meget mørke områder. Dette kan også delvis afhjælpes med lyse farver på væggens flader og god belysning.


I klatrecentre med høje vægge skal der være en større dør/port med mulighed for at få en lift ind og ud af hallen og gulvet skal kunne bære liften.
 

Højloftede haller kan have udfordringer med dårlig akustik som skaber stress. Akustikken betyder meget for oplevelsen og er et vigtigt indsatsområde.

Man sveder når man klatrer og derfor bruger man kalk for at holde hænderne tørre. Kalkstøvet støver i varierende mængde alt efter hvilken type kalk der benyttes og rummets udluftning skal dimensioneres til aktivitetsniveauet og den kalkpolitik som vælges ved klatrevæggen.

- Flydende KALK støver kun lidt
- KALK i såkaldt ”Kalkbold” støver mere!
- Løs KALK støver meget!

Dansk Klatreforbund anbefaler en adfærdsregulerende og forholdsvis restriktiv politik for anvendelse af løs KALK sådan at der kan opretholdes et sundt, rent og behageligt miljø i klatre-faciliteten.

Som grundregel skal der pr. aktiv klatrer udskiftes ca. 60 m3 luft pr. time. Der findes efterhånden specialiserede løsninger på frisk luft, ventilation og kalk udsugning – tjek f.eks. Danske Climblab.com som fører an i udviklingen af løsninger til klatrehallerne.

 

Kraftwerk Luneburg 4.jpg
maxresdefault.jpg
190974603_958619534948981_7230826363162131700_n.jpg
bottom of page