Forsikring

Klatring på kunstige klatrevægge er statistisk set en ret sikker sport. Ikke desto mindre kan der ske uheld af mere eller mindre alvorlig art.

Bouldering frembyder et skademønster, som er sammenligneligt med andre idrætsgrene - uheldige fald kan føre til ankel- og knæskader og overtræning eller uheld kan føre til skader i skuldre og fingre.

Når man klatrer med reb, bliver klatring en risikosport. Det betyder ikke, at klatreren statistisk set er i stor fare, men konsekvensen af uheld eller fejl kan blive meget alvorlig.

De forskellige former for klatring på klipper eller i bjerge lægger naturligvis yderligere udfordringer og risici til sporten, som man skal tage højde for gennem uddannelse og gradvis progression.

Netop det at mestre potentielt farlige situationer gennem øvelse og forberedelse er en stor del af fascinationen ved klatring. Det er naturligvis vigtigt, at forsikringen er i orden, hvis uheldet skulle være ude.

På denne side kan du læse om forsikringsforhold ved følgende tre situationer:

  • Hvilken forsikring man brug for, når man dyrker klatring i sin fritid?

  • Hvilken forsikring har man brug for, når man arbejder som klatreinstruktør?

  • Hvordan er reglerne for klatreinstruktørens ansvar, hvis der sker ulykker på et kursus?

Forsikring til kursister/klatrere

  • Hvis en kursist kommer til skade, er det hendes egen ulykkesforsikring, som skal dække

  • Man skal sikre sig, at ulykkesforsikringen dækker tidspunktet, hvor man klatrer (fritids- eller heltidsulykkesforsikring) og aktiviteten. De fleste ulykkesforsikringer dækker bouldering og sportsklatring på kunstige vægge (ellers er det nævnt som en undtagelse under ”farlig sport” i policen) – skal man udenfor, bør man altid tale med sit forsikringsselskab og sikre sig, at den type klatring, man vil udøve, er dækket

  • Man skal opføre sig ansvarligt, for at forsikringen dækker – dvs. at man ikke klatrer i beruset tilstand, laver ting, man ikke er uddannet til eller klatrer soloklatring

 

Forsikringer til instruktøren

  • Som instruktør har du grundlæggende brug for to forsikringer: en ulykkesforsikring og en ansvarsforsikring

  • Mange selvstændige har også en retshjælpsforsikring – men hvis du vil være professionel udbyder af klatreaktiviteter, bør du under alle omstændigheder sætte dig grundigt ind i kravene, og det ligger uden for Dansk Klatreforbunds område

  • Hvis du arbejder for en klub, som er medlem af Dansk Klatreforbund (og derigennem medlem af Danmarks Idrætsforbund), er du automatisk dækket igennem Idrættens Fælles Forsikringer. Det gælder både, hvis du er lønnet, og hvis du er ulønnet

  • Du er kun dækket, hvis du har en aftale med klubben – du kan ikke bare dukke op med en polterabend uden at have talt med bestyrelsen/administrationen

  • Du skal stadig opføre dig ansvarligt for at forsikringen vil dække

 

Instruktørens ansvar

Som instruktør skal du opføre dig ansvarligt – ellers kan du i princippet blive straffet, hvis der sker en ulykke.

Grundlæggende skal du overholde to regler:

  • Du skal kun undervise i ting, som du har kompetence til at undervise i

  • Du skal opføre dig i overensstemmelse med almindelig dansk praksis

 

Vi har ikke nogen nylige eksempler på retssager, hvor en instruktør er blevet trukket i retten. Formentlig vil man stå stærkere, jo mere man følger Dansk Klatreforbunds praksis, da denne praksis jo er resultatet af en masse input fra danske instruktører og derfor vil blive opfattet som ”almindelig praksis”. Det er måske det bedste argument imod diverse personlige kæpheste (indbinding med pælestik, selvopfundne regler for makkertjek, osv.).

 

Kursisterne har også et ansvar for at opføre sig som fornuftige mennesker. Hvis en kursist opfører sig helt uansvarligt og kommer til skade, vil det som udgangspunkt ikke være instruktørens ansvar.

Hvis kursisterne af en eller anden grund ikke kan forventes at tage et ansvar for egen opførsel (børn, diverse diagnoser og handicaps), har instruktøren naturligvis et større ansvar for at tilrettelægge undervisningen, så de ikke kan komme til at gøre noget dumt.

Det giver bedst mening at sørge for, at der er en lærer eller pædagog, som kan påtage sig det overordnede ansvar for denne type kursister (og afbryde kurset, hvis det viser sig at være umuligt at afvikle på en forsvarlig måde).

 

På et kursus i et mere udfordrende miljø (Kullen, gletscher, bjerge osv.), kan man ikke gå ud fra at kursisterne ved, hvordan de skal færdes sikkert – så overgår mere af ansvaret naturligvis til instruktøren.

 

Generelt er der i Skandinavien ikke tradition for at straffe idræts- og friluftsinstruktører for hændelige uheld. Det betyder, at så længe du opfører dig fornuftigt og forsigtigt og har forsikringerne i orden, skal du ikke være nervøs for at virke som instruktør.

DANSK KLATREFORBUND IDRÆTTENS HUS, BRØNDBY STADION 20, 2605 BRØNDBY 

TLF. 27 26 89 89, KONTOR@KLATREFORBUND.DK, CVR 28208693