Søg
  • klatreforbund

Åbning af indendørs klatresport

Kære alle klubber og klatreentusiaster.

Hvis man møder uvejr i bjergene, er der kun et at gøre: at vente. Sådan er det også lige nu.

I går kom udspil fra regeringen om lempelse af forsamlingsforbuddet og mulighed for at afvikle konkurrencer både indendørs og udendørs. I øjeblikket forhandles aftale om genåbning af indendørs idræt. Regeringens udspil om genåbning af fase 3, forventes at blive udmeldt senest på mandag d. 8. juni.  Herefter vil der gå tid før lovbekendtgørelse er tilpasset og DIF's endelige retningslinjer offentliggøres. Disse retningslinjer vil som tidligere faser være en overordnet ramme, hvor vores opgave her i forbund og klubber er at udføre retningslinjer i praksis.  Dansk Klatreforbunds notat om retningslinjer er derfor stadig vores anbefalinger til, hvordan vi i klatring vil kunne mødes ved genåbning af indendørs idræt, så vi kan mødes og gøre det vi elsker - nemlig at klatre. Med sportslig hilsen Lotte Molsing Generalsekretær Dansk Klatreforbund

0 visninger

DANSK KLATREFORBUND IDRÆTTENS HUS, BRØNDBY STADION 20, 2605 BRØNDBY 

TELEFON     KONTOR@KLATREFORBUND.DK, CVR 28208693