Til foråret åbner verdens højeste klatrevæg, når Amager Bakke slår dørene op for en 80 meter høj multipitch-væg midt i København. Læs Søren Davidsens beretning bagom tilblivelsen af en unik klatrevæg på et forbrændingsanlæg. Beretningen dækker over en 4-årig periode, hvor Søren har været tilknyttet projektet som både frivillig og via praktik på hans videregående uddannelse. I perioden efter april 2018 har Søren arbejdet som konsulent for Fonden Amager Bakke. De mange hundrede timer Søren har lagt i projektet har betydet, at hans tanker omkring design og klatre-funktionalitet nu skinner igennem i den væg, som i øjeblikket tager form på Amager Bakke.
Tekst Søren Davidsen, Dansk Bjerg- og Klatreklub
De seneste tre-fire år har jeg været stærkt involveret i et projekt, der med ét ord kan betegnes som vanvittigt. En vanvittig idé og vision, en vanvittig proces, en vanvittig realitet. For det er nu en realitet, at vi i løbet af foråret 2019 vil blive beriget med muligheden for at klatre 80 meters multipitch – midt i København. Hvordan det er kommet så vidt, hvad klatrevæggen kommer til at bestå af, og hvordan man er kommet frem til det endelige resultat, vil denne beretning – en rejse gennem tre-fire års arbejde som en af de frivillige kræfter i bruger- og ekspertgruppen, som har været tilknyttet projektet – give et lille indblik i.
Da Bjarke Ingels Group (BIG) i 2011 vandt konkurrencen om at skabe Københavns nye forbrændingsanlæg, vakte deres vinderforslag enorm opmærksomhed. En opmærksomhed, der har fulgt projekt Amager Bakke siden da. Og med rette, vil jeg mene, for det var på mange måder et spektakulært projekt, der med dets multifunktionelle industriarkitektur ville gøre et forbrændingsanlæg til et af hovedstadens største vartegn. Ikke mindst ved at inddrage tagfladen til en skibakke.
"I skal skabe en enestående klatreoplevelse"
Med ansættelsen af en projektleder for de rekreative arealer og stiftelsen af Fonden Amager Bakke (FAB) – det organ, som skal realisere bakkens rekreative del – blev BIG’s oprindelige vision sidenhen videreudviklet. Og her opstod idéen om, at der ikke blot skulle være en skibakke, men også en klatrevæg, der fra tagfladens højeste punkt bredte sig ud over en del af facaden.
Derfor blev Dansk Klatreforbund i efteråret 2014 kontaktet af FAB for at nedsætte en såkaldt ”klatreekspert-gruppe”. Målet var fra FAB's side ikke blot at få opsat en klatrevæg som blikfang, men at skabe et reelt klatretilbud, ja faktisk mere end det: Visionen for væggen var simpelthen at give klatrere udfordringer og oplevelser, der ikke kunne findes andet sted i Danmark – altså: En enestående klatreoplevelse. Heri lå indlejret idéen om, at denne oplevelse byggede på det, man formodede ville blive verdens højeste klatrevæg. Den første opgave for klatreekspertgruppen – som jeg nu var en del af – blev derfor at få defineret, hvad en sådan ”enestående klatreoplevelse” på et forbrændingsanlæg kunne bestå af.
Højdesyge og alpinister
Vi stod altså – som repræsentanter for hele det danske klatremiljø – først over for opgaven at formulere klatremiljøets ønsker og behov. Derfor gik jeg også et skridt tilbage og lod forstå (over for den dengang klatreuvidende projektleder), at højde i sig selv ikke nødvendigvis var en attraktion for klatrere. At pengene kunne bruges anderledes (eksempelvis en tagpark med boulder-blocs eller en cool sportsklatrevæg), at udgangspunktet måske ikke skulle være at lave verdens højeste klatrevæg, men verdens bedste klatrevæg.
Idéen om en høj væg var dog allerede en så indgroet del af visionen, at den ikke var til at rokke ved. Og da resten af ekspertgruppen var et segment af det mere alpine klatremiljø, faldt ideen om multipitch også her i god jord. Derfor blev visionen at lave verdens højeste klatrevæg med størst mulig klatrefunktionalitet, og at skabe et tilbud som ikke fandtes andre steder.
Vi kom paradoksalt nok frem til, at det – modsat den øvrige udvikling af moderne klatrevægge – kunne være attraktivt og praktisk med en strukturvæg (en væg, som er skabt med klatrebare strukturer og derfor ikke behøver klatregreb, red.). Men ikke bare en strukturvæg, nej, en strukturvæg, der kunne give følelsen af at være ude på de ægte klipper. Projektets næste faser gik derfor med at udforme både klatrevægsprogram og funktionelle krav til det offentlige EU-udbudsmateriale, som klatrevægsproducenten skulle findes gennem.
Go BIG or go home...
I foråret 2017, bedst som udbuddet skulle igangsættes, ramtes klatrevægsprojektet af en mindre krise: Der var fra arkitekten BIG alligevel ikke opbakning til den strukturvægsløsning, vi i klatreekspertgruppen nu over en årrække havde arbejdet på. BIG ønskede facadens udtryk overført til klatrevæggen – og det var helt indlysende svært at indfri med en både æstetisk flot og funktionel strukturvæg.
Ønskerne fra BIG blev flettet ind i udbudsmaterialet sammen med en mere åben tilgang til klatrevægstype. I løbet af de tre tilbudsrunder, vi forhandlede med de prækvalificerede producenter, blev det mere og mere tydeligt, at resultatet kunne blive noget helt andet end en strukturvæg. Løsningen skulle derfor nærmest tænkes forfra: Hvordan kunne målet om den enestående klatreoplevelse indfris, hvis vi endte med en 80 meter høj pladevæg?
En vanvittig vinder
Her spoler vi igen lidt frem i processen. I marts 2018 stod det nemlig klart, at klatrevægsproducenten Walltopia havde vundet udbuddet med et meget overbevisende tilbud, der fangede essensen af de mange forskelligrettede ønsker fra både BIG og klatreekspertgruppen.
Det vindende tilbud havde et moderne pladevægsudtryk, samtidig med, at væggen fremstod som en multipitchvæg. Oven i dette kunne facadens mønster af aluminiumskasser og vinduesåbninger tydeligt genkendes i klatrevæggen. Vi var i klatregruppen klar over, at en pladevæg alene ikke kunne gøre det. Derfor brugte jeg meget energi på at få klarlagt betydningen af elementer som greb/volumes og ikke mindst rutebyg som essentielt for en – på sin helt egen måde – moderne pladevæg som denne.
Da vinderbuddet endnu var en designskitse, var jeg som repræsentant for klatreekspertgruppen med projektlederne fra FAB og BIG sidst i marts i Sofia for at få lavet det endelige design. Jeg var inden afgang – historikken taget i betragtning – noget spændt på, om vores krav til bl.a. klatrevæggens funktionalitet kunne spille sammen med BIGs krav til det formæstetiske udtryk.
Til stor glæde, viste det sig at blive den mindst problematiske fase af processen, og de to dage på Walltopias Headquarters resulterede i et klatrevægsdesign, som kom tættere på alle parters forestilling om Amager Bakkes klatrevæg, end vi havde turdet drømme om. Resultatet var helt afgjort en outstanding vanvittig klatrevæg! En væg, ingen klatrere havde set komme, men alle inden længe kan få glæde af.
Verdens højeste klatrevæg? Med sine 80 meter bliver væggen på Amager Bakke verdens højeste egentlige klatrevæg. Ja ja, der er dæmninger og andet, som har fået et par greb, og som er højere, men Amager Bakkes væg bliver den højeste klatrevæg, som rent faktisk er bygget til det formål.
En væg, du ikke vidste, du ville have
Men hvad er det egentlig for en klatrevæg, vi har udviklet. Hvem skal bruge den, og hvad skal den bruges til? Ud over, at væggen bliver den ultimative gave til den allerede etablerede multipitch-orienterede målgruppe – som hidtil har skullet til Norge eller Centraleuropa for at udøve denne disciplin – så vil væggen også række ud til alle andre klatrere: Den har simpelthen potentiale til at udvikle mange klatrere i en retning, de ellers aldrig havde drømt om, eller Danmark har haft potentiale til.
Hvis Henry Ford havde spurgt, hvad folk ville have, havde de svaret hurtigere heste. For det forholder sig ofte således, som Steve Jobs så rigtigt har sagt, at folk ikke ved, hvad de vil have, før man viser dem det. Disse tanker kan på sin vis overføres til den realitet, vi med en kommende 80 meters multipitchvæg står overfor. Og den er måske særlig aktuel i en tid, hvor klatringen paradoksalt nok udvikler sig mod bouldering som den altoverskyggende disciplin, underholdende som den er; men desværre også stærkt præget af fitness-kulturens misforståede, forfladigende og alt for dominerende forståelse af klatringen.
Et klatremiljø med en i forvejen noget smal forståelse af klatringens – egentlig – mange-facetterede udfoldelsesmuligheder, kan nu se sporten knejse sig mod himlen, udfolde sig i hele sin pragt, klar til snart at åbne op for nye eventyr, anderledes udfordringer og himmelstræbende oplevelser, som klatremiljøet aldrig selv ville have drømt om kunne realiseres. Midt i København. Måske er det også tid til, jeg selv skal udvikle mig som klatrer – tænk engang, på et forbrændingsanlæg. Det er i den grad et vanvittigt projekt, jeg har været involveret i…
MERE OM VERDENS HØJESTE KLATREVÆG
ÅBNING AF VÆGGEN
Det forventes, at væggen, sammen med resten af Amager Bakkes rekreative område, åbner til foråret 2019. Projektet har været ramt af forsinkelser, og det forestående arbejde er meget vejrafhængigt, så det er svært at sætte en præcis dato for åbningen. Der planlægges i øvrigt en flere dages åbningsfestival med masser af aktiviteter og konkurrencer.
VÆGGENS DESIGN
Væggens 80 højdemeter bliver opdelt i fire pitches med tre standpladser. Væggen får fem boltlinjer over dens ca. 9 meter i bredden. Hver boltlinje får to ruter på hver pitch – hvilket giver i alt 40 individuelle reblængder. Væggen bliver designet med varierende hældninger på enkelte pitches – nogle steder med overhæng på op til fire meter.
RUTER
Ruterne forventes at gå fra let 5. grad op til den høje ende af 7. grad. Ruterne bliver ikke permanente, men det svært at sige, hvor meget udskiftning af ruter, der kommer på sigt. Klatregruppen har anbefalet, at man konstruerer en driftsmodel, der sikrer udskiftning af ruter op til starten af hver klatresæson.
Der er blevet investeret en del i greb og volumes, så klatringen svarer til kvaliteten af moderne indendørsklatring – med de forbehold udendørsbetingelserne stiller til materialerne. Eksempelvis får vi custom made-volumes i samme materiale som selve væggen, så de kan modstå udendørsmiljøet.
DRIFT
Dansk Bjerg- og Klatreklub kommer til at forestå driften af væggen, som jo ligger få minutters cykeltur fra Blocs & Walls. Præcis hvad driftsaftalen omfatter, bliver udarbejdet i øjeblikket.
TILGÆNGELIGHED
Væggen vil som udgangspunkt være åben for alle.
Der vil være krav om at man har bestået en test i multipitchklatring, før man kan købe adgangskort til væggen.
Dansk Klatreforbund er i færd med at udforme en kursusstandard og en test til multipitchklatring.
Væggen vil som udgangspunkt følge Skibakkens åbningstider, dvs. at væggen har åbent de fleste af årets dage i et givent tidsrum, men vil lukke i fx voldsom blæst, eller når væggen drift-serviceres.