top of page
Søg
Lasse Pedersen

BOULDER DM - som del af den nye DM UGE gigaevent!



Lørdag og søndag d. 25. og 26. juni havde klatreforbundet premiere på det nye koncept – Boulder DM i forbindelse med Danmarks Idræts Forbunds nye giga event DM UGEN.

Ideen er at samle en lang række af idrætter for at holde DM samtidigt og i samme by. Konceptet er kendt fra Sverige og Norge hvor de større byer kæmper for at få arrangementet, som kan tiltrække liv, energi og de fleste af landets top-idrætsudøvere til byen. Konceptet får også opmærksomhed fra pressen sådan at alle de mindre sportsgrene får en chance for at komme ”på landkortet”.


Aalborg Kommune har budt ind på 2022 og 2023 sådan at DM UGE konceptet kan komme godt fra start, inden DM UGEN går i udbud fra 2024.

Mere end 30 forbund var med ved premieren, og i løbet af de 4 dage (tors-søn) blev der uddelt mere end 200 DM medaljesæt. Der var fuldt tryk på byen, masser af tilskuere og presse og en hel del trafik kaos pga. div. Cykelløb.



Hvordan gik det så? Beslutningen om at deltage med Boulder DM var ikke så svær. Guleroden er at skabe mere dynamik, klatrefest og præstige omkring DM og selvom datoen falder sammen med sidste skoledag for mange unge, endte vi alligevel med 82 tilmeldte som er noget af det bedste vi har set 😊


Vi kunne også godt mærke at pressen var i byen - bl.a. med besøg fra DR, TV2 Nord, Nordjyske medier og flere andre fotografer og journalister. Vi havde planlagt finale på hovedscenen på havnen men da det ikke så ud til at lykkes, teamede vi op med Game Streetmekka og producerede selv en livestream fra Senior/Juniors finalen – Se den her: https://www.youtube.com/watch?v=IqIfBsSmD1g


ClimbAlong resultsystem Gennem foråret har vi samarbejdet med det danske firma ClimbAlong som er i gang med at udvikle et resultat-system til organisatore, dommere, klatrere og publikum. Det er mere kompliceret en nogen har kunnet forestille sig men samarbejdet har været en kæmpe fornøjelse og det kommer til at løfte vores konkurrencer til nye højder. Se resultater her: Senior / Youth A / Youth B Juniors


KÆMPE TAK Der skal lyde en kæmpe tak til Aalborg Klatreklub for at "stå på den anden ende" for at få arrangementet til at lykkes. Niels, Stefan og en masse dygtige dommere ++. I ved hvem I er :) Vi fik som altid stor hjælp fra konkurrenceudvalget med alt det praktiske - tid, point osv. Jesper fra Kolding tilbød sin hjælp, efterhånden som ekspert i at styre Isolationen. Også en kæmpe tak til Bo fra Ulsted som udlånte volumes og Kolding og Nyborg som udlånte lækre greb - det var reelt ikke gået uden! Tak til Gary og Co. for flot livestream - Jesper og Annika for at guide os igennem konkurrencen fra kommentatorboksen og det samme gælder alle de hjælpsomme medarbejdere i Streetmekka PETZL som hele sæsonen bakker op med lækre præmier til de dygtige klatrere

TAK :)


Frede Rudolf fra Kolding trækker det længste strå i en tæt Youth B finale


2023 Vi evaluerer vores deltagelse i DM UGEN efter sommerferien og der er meget godt at tage med. Frederik Juul fra DBKK/B&W var i centrum af orkanen som organisator på selve konkurrencedagen og han har skrevet en fin opsamling på sin Instagram konto:

Som konkurrencekoordinator og speaker ser jeg sidste weekends DM BOULDER 2022 som en af de bedste konkurrencer jeg har været med til at afholde i lang tid. Konkurrencen blev afholdt som en del af DM ugen i Aalborg og som noget helt nyt blev kvalifikationen og finalen splittet op mellem 2 lokaltioner: @aalborg_klatreklub Og @gamestreetmekkaaalborg Det er noget jeg ved nogle klatrere har rynket en del på næsen af, men det viste sig altså at GAME's lokaler var en solid venue til Danmarksmesterskaberne med højt til loftet, stor tribune og masser af luft i lokalet. Med hjælp fra Ulsted, Nyborg og Kolding Klatreklub var der heldigvis også et bredt grebudvalg til rutebyggerne i GAME som @carstenlau fra @klatreforbund.dk havde kørt rundt og samlet ind. Og der er meget mere at nævne end ovenstående. Jeg synes det er stærkt at så mange forskellige mennesker fra så mange forskellige organisationer og klubber vil hjælpe og være med til at løfte opgaver som den her. Rutebyggerne havde ramt klatring og niveau til formatet virkelig godt. En finale med meget klatring, både for klatrene og for publikum, men stadig med et fint split i resultatlisten - godt arbejde @marcin_wszolek_ , @bjorniisager , @unholyfriction og @michelle_kt Var der bump på vejen? Selvfølgelig, men så er der også noget at forbedre og arbejde på frem mod de næste mange konkurrencer. Jeg glæder mig allerede til meget mere i efteråret!


Gaia Toft, Aarhus og Anton Nielsen, Odense blev årets Senior Danmarksmestre


25 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page