Søg
  • klatreforbund

Konkurrence-udvikling & -kalender 2023


Det Danske og Nordiske konkurrencemiljø har gennem de senere år udviklet sig markant. Flere og flere unge finder motivation i at træne og konkurrere og de bliver belønnet med et stærkt netværk af engagerede klatrevenner fra hele landet. Det nye digitale resultat system fra ClimbAlong har giver en masse nye muligheder. Vi har derfor besluttet at styrke Danmarksserierne med højere kvalitet og nye formater. Vi er samtidigt i gang med at investere i bedre resultatvisning under konkurrencerne – Det bliver fedt!


DANMARKSERIERNE BOULDER CUP & LEAD CUP Youth B & A (14-17 år) har hidtil været henvist til at konkurrere med seniorerne men da antallet af unge deltagere er vokset markant, er det nu tid til at de unge får egen kvalifikation og finale.

Konkurrencerne bliver stadig afviklet over èn dag med alle klasser fra Youth B til Senior. Formaterne bliver lidt skarpere, med rutebygning som er mere målrettet hver enkelt klasse og derfor med højere sportslig kvalitet.


Juniors klassen (18-19 år) får også sin egen finale men kommer til at klatre på præcis samme udfordringer som senior klassen. Det giver flere juniors erfaring med finaler og resultaterne kan samtidigt sammenlignes 1:1 med seniorerne.


Vi håber at det nye set-up vil tiltrække endnu flere unge og vi har i samme omgang inviteret ungdomsklatrere fra de andre nordiske lande og flere har allerede meldt interesse. Det bliver en fest og vi glæder os :)

MESTERSKABER 2023 byder på 3 mesterskaber: Boulder DM bliver igen i 2023 en del af DIF`s DM Uge og Aalborg er igen vært. Vi glæder os til at gentage succesen fra sidste år og håber vi kan skabe en endnu mere festlig ramme.

Lead DM bliver i Kolding Klatreklub og Dansk Bjerg & Klatreklub bliver vært på det Nordiske Mesterskab som denne gang også kommer til at inkludere para klatring.


KALENDER 2023

Kæmpe respekt til alle de klubber som hvert år ligger hus, væg og frivillige til de store arrangementer. Også en stor tak til PETZL som igen i 2023 står klar med lækre præmier. DANMARKSSERIERNE:

BOULDER CUP

#1

Kolding Klatreklub

11 marts

#2

Dansk Bjerg & Klatreklub

29 april

#3

Bison Boulders

20 maj

LEAD CUP

#1

Dansk Bjerg & Klatreklub

09 september

#2

Aarhus Klatreklub

07 oktober

MESTERSKABER

BOULDER DM (DM UGEN)

Aalborg Klatreklub

24 - 25 juni

LEAD DM

Kolding Klatreklub

11 november

LEAD NM

Dansk Bjerg & Klatreklub

25 november

Sæt X i kalenderen 😊

358 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle