Efterårts konkurrencesæson står for døren og efter en spændende Boulder sæson i foråret, er det nu tid til LEAD disciplinen. Danmarksserien i Lead repræsenterer det højeste sportslige konkurrenceniveau i Danmark og leverer i efteråret 3 flotte konkurrencer:
- LEAD CUP #1 17. sep. B&W (afvikles sammen med B&W Cup #3) - LEAD CUP #2 01. okt. Kolding Klatreklub - LEAD DM 26. nov. Aarhus Klatreklub Ikke kun for de bedste! LEAD CUP starter med en sjov kvalifikationsrunde hvor alle klatrer sammen. Hele feltet slippes løs på 15 ruter. Ruterne er i meget høj kvalitet og fordelt på sværhedsgrader fra let 6. til svær 8. grad. Vi bruger kun de dygtigste rutebyggere fra Danmark og Europa, så du skal forvente klatreoplevelser ud over det sædvanlige.
Hvis du ikke har prøvet at konkurrere før, er det bare at komme afsted.. Der er god stemning og klatrerne hjælper hinanden undervejs. Klatrerne medbringer selv reb og hjælpes ad med at sikre hinanden og så ”pusher” konkurrenceklatring din personlige klatreudvikling.
Konkurrenceformat
I Kvalifikationen er der god tid til at slå sig løs på de 15 ruter og du kan prøve lige så mange gange du har lyst. Ruterne er inddelt i 4 kategorier efter sværhedsgrad hvor svære ruter giver flest point. De 6 ruter hvor du har scoret flest point, tælles sammen til det samlede kvalifikationsresultat.
Den indledende runde klatres som flash – også kendt som ”Total-Rute” Total-Rute betyder at der er afsat tid til at alle klatrer samtidigt og du bestemmer selv rækkefølgen på ruterne. – du skal blot gå bag i køen efter hvert forsøg. Flash betyder at klatrerne kan se de andre klatre ruterne. Finalen Finalen består af 1 rute til de 8 bedst placerede kvinder og det samme for mænd. Finalen klatres on-sight On-sight betyder at finalisterne ikke må se de andre deltagere på ruten. Finalisterne sidder derfor i isolation inden deres eget forsøg. Klasser Konkurrencen afvikles som èn stor åben senior klasse for mænd og kvinder. Ud over den åbne senior klasse kåres vindere i yderligere 6 junior-klasser efter placeringerne fra den samlede resultatliste. - Juniors 18-19 år (årgang 2003-2004) Drenge & Piger - Youth A 16-17 år (årgang 2005-2006) Drenge & Piger - Youth B 14-15 år (årgang 2007-2008) Drenge & Piger
Point Kvalifikationsruterne er inddelt i 4 kategorier efter sværhedsgrad sådan at en svær rute giver flere point end en let. Hver rute har 2 zoner så du kan score point uden at toppe ruten. Du får ekstra point for at toppe ruten i første forsøg (Flash)
Rutebygning Vi gør meget ud af at rutebygningen er top kvalitet. Vi har DK`s dygtigste rutebyggere på opgaven og i dette efterår har vi som ekstra krydderi også en del Internationale rutebyggere. . Plastic Fantastic (Belgien/Schweiz) er Chief setters i Kolding og Tjekkiske Jan Zbranek (OL rutebygger) er Chief ved DM i den nye fantastiske hal i Aarhus. Vi glæder os til at slippe dem løs på de høje vægge og skabe store klatreoplevelser til konkurrenceklatrerne
Samarbejdspartnere
PETZL præmier
PETZL støtter både Danmarksserierne og Danmarksmesterskaberne med super lækre præmier til podiet. Læs mere om PETZL på https://www.petzl.com/DK/en
ClimbAlong
Klatreforbundet arbejder tæt sammen med ClimbAlong som udvikler et super fleksibelt resultatsystem til klatrekonkurrencer – Vi er ved at være i mål med Boulder modulet og i løbet af efterårets konkurrencer skal vi teste og tilpasse Lead modulet.
Systemet giver mange fordele fordi klatrere, dommere og tilskuere hele tiden har overblik over stillingen som også kan følges online. Man kan derfor både som klatrer og tilskuer følge med efterhånden som scorerne kommer ind. Det betyder også at resultatet er klar så snart klatretiden er udløbet. Læs mere om ClimbAlong på https://climbalong.com/
Comments