Der er mange voksne klatrere i Danmark og langt de fleste er "motionister" - mest for sjov og social hygge. Derfor arbejder vi i Forbundet på at skabe nogle sjove arrangementer, hvor klatrerne kan mødes på tværs af klubberne og få "èn på opleveren" Vi har derfor udviklet et nyt konkurrence format for hold som vi har kaldt TEAM BATTLE. Målgruppen er niveauet under boulder cup/ lead cup og vi håber på at tiltrække nogle navne som vi normalt ikke ser på konkurrencetilmeldingerne. Vi sigter mod klarere i 2 kategorier: Kategori 1 - klatrer sjældent sværere end gul/blå boulderproblemer eller 5b+ ruter Kategori 2 - klatrer sjældent sværere end blå/lilla boulderproblemer eller 6a+ ruter
Formatet består af 3-4 circuits som hver har 3-5 ruter/problemer. Holdene cirkulerer rundt i 2 halvlege og hvert hold består af 4 klatrere (blandet m/K) som hjælper og støtter hinanden. Premieren er sat til 30. maj hvor Odense Sportsklatreklub byder på en sjov konkurrencedag med efterfølgende mad og hygge. Vi inviterer i første omgang en række udvalgte klubber i regionen men er din klub ikke blevet inviteret og I mener I kan stille et hold, er I velkommen til at tage kontakt. Hver Klub kan herefter udvælge holdet og så vil vi meget gerne se klubtrøjer :)
Vi håber at mange klubber vil tage TEAM BATTLE til sig så vi kan få mange flere voksne motionister ud og mødes på tværs af klubberne.
Comments