SPECIALKURSER

På Kursus 1 og 2 lærer du de færdigheder, som du skal bruge for at kunne dyrke klatresporten i en klatreklub. Når du har fået erfaring med kursus 1 og 2, har du mulighed for at tage følgende specialkurser i mere rebtekniske færdigheder.

Kurset i multipitch på boltede ruter er skræddersyet til klatrevæggen på Amager Bakke, da det i øjeblikket er det mest relevante sted til at udøve multipitchklatring i Danmark.

Hvis du vil klatre multipitch på boltede ruter på rigtig klippe - det kan f.eks. være på Bornholm eller i Central- og Sydeuropa - har du brug for lidt mere viden, end du får på dette kursus. Ofte vil din instruktør kunne rådgive dig om, hvad du har brug for af ekstra viden.