top of page
Søg
  • Lasse Pedersen

Junior Boulder DM


Aalborg Klatreklub var vært ved weekendens DM i Bouldering for juniorer Konkurrencen bød på tætte afgørelser og flere overraskelser :) . Kolding Klatreklub kan nu bryste sig af klubbens første Danmarksmesterskab. Det blev trukket hjem af unge Philip Fyhn i Youth B og han fylder først 14 til november. Annika Lorentzen fra Østjysk Klatreklub snuppede guldmedaljen hos pigerne.

I Youth A klassen tog favoritten Isabella Nyhuus titlen i overlegen stil. Hos drengene blev det et meget tæt opgør som måtte i både ”count back” og ”forlænget” super finale for at finde sin vinder. Silas Østergaard trak i sidste ende det længste strå og dermed gik 2 x Youth A guld til Dansk Bjerg og Klatreklub.

Hos de ældste i Juniors klassen blev det også tæt. Hos pigerne blev et enkelt bonus greb afgørende og Dagmar Krohn fra Dansk Bjerg og Klatreklub blev Danmarksmester. Hos drengene var det Max Jørgensen fra Roskilde og Anton Nielsen fra Odense Sportsklatreklub som skilte sig ud – en kamp som endte med Max øverst på skamlen.

Find resultater fra kvalifikation og finale i menuen under KONKURRENCE - DM


3 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page